Eva Koch

	Kimbrisk hattemode Eva Koch, september 1999 (Oprindeligt svar til en dame, der ville vide hvordan kimbrernes huer havde set ud, og om de brugte filt)
	Kimbrerne som folkestamme kendes bedst fra romerske beretninger. Det eneste der fortælles om deres hovedbeklædning er et sted hos Plutarch, hvor ser står at: "Rytterne bar hjelme, der lignede frygtelige rovdyrs gab og havde mange andre underlige skikkelser. Oven på hjelmene var der fastgjort høje fjerbuske i form af vinger." Desværre har vi hverken nogle bevarede hjelme fra kimbrerne, eller nogen billeder af dem - så vi ved ikke andet om dem, end denne beskrivelse. Prøver man i stedet at se på, hvad vi kender fra arkæologiske fund fra Jylland på kimbrernes tid, dvs. fra århundrederne før Kristi fødsel, er der tre slags hovedbeklædninger: En kyse lavet af uldgarn i sprang-teknik, skindslag med hætte og små skindhuer, der går op i en lille top. Filt har de øjensynlig ikke kendt til.

		Kysen i sprang-teknik (figur 1) kendes fra et enkelt fund, fra Bredmose, Storarden sogn, i den sydlige del af Himmerland - og er altså nok blevet båret af en kimbrer-kvinde, hvis antagelsen om, at kimbrerne kom fra Himmerland ellers er korrekt. Den blev fundet sammen med moseliget af en kvinde på 25 - 30 år med en ret raffineret frisure. Ud over huen havde kvinden fået et par tæpper med. Sprang-teknikken, kysen er lavet i, er en særlig slags flette-teknik, der giver et meget åbent og elastisk materiale (figur 2 og 3). Teknikken kendes herhjemme allerede i bronzealderen, hvor man også brugte den til kyser og desuden til hårnet, som de fornemme kvinder fik med i graven, som en del af deres påklædning. Teknikken kendes også fra det antikke Grækenland, hvorfra der kendes vase-malerier af kvinder, der arbejder med en sprang-ramme (figur 4).
	Skindslaget med hætte (figur 5) kendes fra et mosefund fra Vendsyssel, fra Krogens Mølle Mose i Torslev sogn. Det blev fundet sammen med et moseskelet fra en ret spinkel person, antagelig en kvinde. Sammen med kvinden lå også nogle små stykker ternet uldstof, så måske har hun også haft et ternet skørt på, sådan som f.eks. Huldremose-kvinden havde det. Imidlertid er fundet gjort allerede i 1878, ved tørvegravning, så vi ved ikke så meget om det. Margrethe Hald har rekonstrueret dets snitmønster (figur 6).


	Denne type skindslag med hætte kendes også fra andre steder i Europa i jernalderen. Især fra området omkring Trier, hvor den keltiske stamme Trevererne boede, er der flere afbildninger af den. Det ser ud til, at den har været en del af en fælles nordeuropæisk dragt på denne tid. I Trier-området skulle den især have været båret af mænd, mest hyrder og bønder. Fra dette område kendes en lille bronzestatuette af en mand med et sådant skindslag med hætte (figur 7). Elisabeth Munksgaard skriver i sin bog om oldtidsdragter, at skindslag af denne type fra og med 382 e.Kr. kun måtte bæres af slaver - det bestemte kejser Theodosius ved lov. Til trods for at denne type slag dermed fik en symbolværdi, der stemplede sin bærer som ufri, ser det alligevel ud til at have været i brug op i tid, i hvert fald i en version syet af uld. Slavetegnet gjaldt måske kun for slag lavet af skind. Uldslag af denne type kendes fra dragtfundene fra Herjolfsnæs på Grønland fra middelalderen, og ser ud til at have været en almindelig del af den middelalderlige mandsdragt.
		De små skindhuer ser ud til at have været en del af mandsdragten i Jyllands jernalder. Der kendes 3 fund af sådanne huer. En meget fin og enkel hue (figur 8) blev fundet sammen med et moselig fra Søgårds Mose i Daugbjerg sogn i Himmerland - og må således være noget af det nærmeste man kan komme til en kimbrisk mandshue, stadig under forudsætning af at kimbrerne rent faktisk kom fra Himmerland. Manden i mosen havde ud over sin hue også fået to skindslag (uden hætte) med, og et par mokkasin-lignende sko. Kraniet var tilstrækkeligt velbevaret til at man kunne fastslå, at han havde været ca.30-35 år gammel, og at han havde haft meget slidte tænder, men uden huller. Bevarede lemmeknogler tyder på, at han har været ca.170 cm høj. Huen var syet sammen af to stykker skind, sandsynligvis hundeskind, og har haft en lille top. Det ser ud til, at den har været bundet fast på hovedet med en snor ned om hagen. Margrethe Hald har lavet en mønstertegning af dens snitmønster, men der er desværre ikke nogen gode fotografier af den.
	En meget lignende hue havde Tollundmanden på (fig. 9). Han er som bekendt fundet i nærheden af Silkeborg, og findes udstillet på Silkeborg Museum. Tollundmandens hue havde dog et noget mere indviklet snit, for den er syet sammen af 8 stykker skind. Som huen fra Søgårds Mose har den været båret med hårsiden indad, og den har et bindebånd af læder. De to huer har imidlertid set ret ens ud, da de blev båret, så det ser ud til, at der snarere har været tale om en generel jysk mandsmode med små tophuer af skind, end om en egentlig kimbrisk hattemode. Den tredje hue fra denne tid er lidt anderledes. Den er syet sammen af to trapezformede skindstykker og en ganske lille 6-kantet puld (figur 10). Den er fra Bernuthsfeld ved Hannover, hvor man altså åbenbart har haft en noget anden mode i huer end i Jylland. Filt Tilbage er spørgsmålet om anvendelsen af filt. Der er ikke noget der tyder på, at man har kendt til at lave filt i Danmark før vikingetid, dvs. ca. 1000 år senere end kimbrerne. Men der er nogle sjove filtfund fra havneområdet ud for Hedeby fra vikingetid. De består af masker af form som dyreansigter, der muligvis har været syet på uldne hætteslag, så bæreren har været skjult ned til midt på brystet (figur 11 og 12). Om de har været brugt til løsslupne fester, hvor man har klædt sig ud for sjov, eller om de har spillet en eller anden rolle i forbindelse med religionen, er svært at vide.

	Om kimbrerne og hvor de kom fra Billedliste Kyse i sprang-teknik fra Bredmosen, Storarden sogn. Foto: Lennart Larsen, her gengivet efter foto i P. V. Glob (1965) s. 69 Diagram for teknikken i den sprangede hue fra Bredmose. Udtegnet af M. Hald, her gengivet efter M.Hald (1962) s. 27, fig. 21 Diagrammer, der viser sprang-arbejdets første stadier. Tegning af M. Hald, gengivet efter M. Hald (1962) s. 80, fig. 72 Kvinde med sprang-ramme, udtegning fra græsk vasemaleri. Efter M. Hald (1962) s. 83 fig. 75 Skindslag fra Krogens Mølle Mose, Torslev sogn. Efter E. Munksgaard (1974) s. 127, fig. 91 Mønsteret til skindslaget fra Krogens Mølle Mose. Udtegnet af M. Hald, her gengivet efter M. Hald (1980) s. 320 fig. 380 Bronzestatuette fra Trier-området, ca. 12 cm høj. Statuetten forestiller en lokal bonde - en treverer - iført et slag med hætte, af romerne kaldet en "cucullus". Foto: Rheinisches Landesmuseum Trier, her gengivet efter E. Munksgaard (1974), s.114, fig. 82 Mønster til en mandshue fra Søgårds Mose, Daugbjerg sogn. Udtegnet af M. Hald, her gengivet efter M. Hald (1980) s. 320 fig. 381 Foto af Tollundmanden med den lille hue på. Foto af Lennart Larsen, her gengivet efter P. V. Glob (1965) s. 22 Snitmønster og rekonstruktion af en lille mandshue fra Bernuthsfeld i Hannover. Tegning af Kirsten Malling efter H. Hahne, her gengivet efter E. Munksgaard (1974) s. 192 fig. 138 Dyreformet ansigtsmaske af filt fra Hedeby. Bredde fra ørespids til ørespids: 15,6 cm. Efter I. Hägg (1984) s. 71, Abb. 46 nederst Rekonstruktions-tegning af den dyreformede ansigtsmaske fra Hedeby, som den har set ud fastsyet på en hætte med skulderslag. Efter I. Hägg (1984) s. 70 Abb. 45,4 Litteratur Jens Bråten (1988): Kimbrerne - Historie, teorier og myter om Himmerlands Kimbrere. Aars P. V. Glob (1965): Mosefolket. København Margrethe Hald: Jernalderens Dragt. Nationalmuseet 1962 (Heri om om huen fra Bredmose s. 26-27 og 29, og om flette-teknikken "sprang" s. 78-83) Margrethe Hald: Ancient Danish Textiles from Bogs and Burials, Publication of the National Museum, Archaeological-Historical Series vol. XXI, København 1980 Lone Hvass (1980): Jernalderen 1, Landsbyen og samfundet. Sesams Danmarkshistorie. København Inga Hägg (1984): Die Textilfunde aus dem Hafen von Haithabu. Neumünster (Heri om dyremasker af filt på s. 69 - 72) Elisabeth Munksgaard: Oldtidsdragter, København 1973

Kimbrisk hattemode